Hvad koster det

 

Pris
Det koster ingenting at prøve orientering i OK Pan.
Grundregelen et, at man kan deltage i klubbens aktiviteter uden være medlem i ca. en måneds tid.
På den måde er der rig mulighed for at prøve klubmiljøet og sporten af, før du bestemmer dig for, om du vil være medlem.
Deltagelse i træningsløb om lørdagen koster dog 20 kr for ikke medlemmer.

Medlemsskab
Når du har set dig lun på skoven og klubmiljøet, kan du blive medlem af OK Pan og dermed få mulighed for, fremover at deltage i alle klubbens ugentlige aktiviteter gratis.
Der er aktiviteter 5 af ugens 7 dage.
Udover de almindelige aktiviteter kan man som medlem også begive sig videre ind i klubmiljøet ved at tilmelde sig klubture, klubfester og andre sociale aktiviteter, der løbende popper op på hjemmsiden.

Udover dette får du som medlem
– mulighed for, at få tilsendt de 6 årlige eksemplarer af PAN-posten, som er vores klubblad med historier, invitationer, informationer, billeder og meget mere.
– Tilsendt medlemsbladet fra Dansk Orienteringsforbund, hvor man kan læse om orienteringsrelaterede aktiviteter i hele Danmark.
– Adgang til vores klubhus midt i Marselisborgskoven, hvor der er mulighed for hygge, bad, sauna, køb af sodavand/øl.
– Mulighed for at tilmelde dig større orienteringsaktiviteter rundt om i hele Danmark. Eksempelvis divisionsmatch, hvor klubben 3 gange om året samlet drager afsted for at dyste mod andre orienteringsklubber.
– Rabat på køb af klubtøj, der gør dig helt klar til at løbe skovene tynde.

Hvad koster et medlemsskab
Et medlemsskab af OK Pan gælder for et helt år, og varierer i pris efter bl.a. alder.
Der er mulighed for familiemedlemskaber og for støtte medlemskaber.
Kontingentet bliver fastsat på den årlige generalforsamling.

Du kan se de aktuelle priser og indmelde dig i den menu du lige er kommet fra.