Årets Pan præstation 2019

Årets Pan præstation 2019
I forbindelse med generalforsamlingen i Pan uddeles årets Pan præstation.
Præstationen kan tildeles medlemmer, der enten har taget det lange seje træk, eller lavet en særlig sportslig præstation.
Årets præstation blev tildelt:
En person, der er et stort aktiv for klubben
En person, som har gjort en stor indsats til glæde for mange, både i Pan og andre o-klubber
Et forholdsvis nyt klubmedlem i Pan
En person, der har en famile, der i høj grad støtter op omkring ham og o-sporten
Mange, især Pan løbere, stikker ofte hovedet ind i hans bagagerum en mørk torsdag aften.

Mange kan nikke genkendende til ovenstående punkter, som alle beskriver årets modtager af Pan præstationen, Henrik Dagsberg.
Præstationen blev tildelt for det lange seje træk som initiativtager, stævneleder og banelægger af Nightchamp siden 2005. Utallige o-løbere har igennem årene med stor fornøjelse deltaget i Nightchamps kvalitetsløb.
Stor tak for indsatsen, vi glæder os til endnu en sæson.
Prisen blev suppleret med et gavekort på et par løbesko fra vores sponsor, Løberen.