<\/div>\n

Regnen stod ned i st\u00e6nger p\u00e5 vej ud af Aarhus, men ved st\u00e6vnepladsen – en lade i en jomfruelig stump skov, Lyngdal, lidt nord for Sorring – var der ligefrem solskin – med mellemrum. Vinden var dog den samme, men det lagde man ikke m\u00e6rke til inde i skoven. Som sagt var det jomfrueligt omr\u00e5de. Der har aldrig v\u00e6ret kort over det, og Kent Lodberg, som var b\u00e5de korttegner og banel\u00e6gger, havde holdt kortet t\u00e6t ind til kroppen, s\u00e5 ingen havde f\u00e5et det at se f\u00f8r start.<\/p>\n

Med en m\u00e5lestok p\u00e5 1:5000 og en \u00e6kvidistance p\u00e5 5 m havde de fleste nok regnet ud, at det ville v\u00e6re noget kuperet. Det var det ogs\u00e5! Skoven ligger som en skr\u00e6ntskov omkring et d\u00f8dishul, som i dag er en flad mose. Vejvalgene var derfor i udpr\u00e6get grad et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt\u00a0 man skulle rundt om mosen (og \u00e6de nogle kurver) eller over mosen (og finde ud af, hvor man var p\u00e5 den anden side). Antallet af stier og veje var desuden begr\u00e6nset. S\u00e5 der var mange – ogs\u00e5 klubmestre – der kom til at bruge temmelig lang tid for de p\u00e5 papiret overkommelige banel\u00e6ngder.<\/p>\n

Efter l\u00f8bet var der disket op med b\u00e5de p\u00f8lsehorn og varm kakao, og der var en pr\u00e6mieskammel til de nyk\u00e5rede klubmestre. Lidt atypisk kunne Kent efter l\u00f8bet ikke komme af med den – n\u00e6sten obligatoriske – flaske vin til skovejeren, Christian Als. Han var taget ud for at samle poster ind!<\/p>\n