Træningstilbud uge 33 (10/8-16/8)

 

Så er sommerferien forbi, og vi skal igang med træningen, der desværre fortsat er begrænset af Covid-19. Klubhuset er stadig underlagt de tidligere udmeldte begrænsninger, dvs. et begrænset antal personer i huset og ingen mulighed for bad og omklædning.

Når vi mødes til træning, skal der selvfølgelig fortsat holdes god afstand.

Nye trænere:
Vi har ansat to nye juniortrænere, som sammen med ungdomstrænerne, sørger for at vi hver uge har baner til alle niveauer. Juniortrænerne har derudover koordineringsansvaret, så vi sikrer at, der med hjælp fra klubmedlemmerne, er poster i skoven, og at posterne også kommer hjem igen.

De to nye trænere er Andreas Bock og Simon Thrane. Andreas Bock, vil udover juniortrænerjobbet også varetage tirsdags- og på sigt torsdags-træningen. Andreas starter pr. 1. september og Simon pr. 1. august. Stort velkommen til begge – vi glæder os til udfordringerne i skoven.

Særligt for tirsdagstræningen:
I den kommende uge er der uploadet baner, som du finder under de enkelte begivenheder i aktivitetskalenderen her på hjemmesiden. Du skal printe din egen bane og tage den med til træningen. 
Tirsdagstræningen vil i august blive varetaget af Kent Lodberg, han vil præsentere ugens moment og sende alle i skoven. Hvis du er ny og gerne vil deltage, bedes du senest mandag kl. 18 sende en mail til Kent (klc@dadlnet.dk), så sørger han for et kort til dig.

Særligt til ikke-medlemmer:
Husk, vi tilbyder introkurser, hvis du gerne vil lære mere om kort og kompas. Skriv dig på venteliste her.

Du kan også jvf. ovenstående, dukke op til et af vores træningstilbud, hvor der vil blive taget hånd om dig.

Ønsker du blot at løbe en af ugens baner, kan de downloades her, og du bedes indbetale 30 kr via mobilepay 67014.

 

Orienter dig i aktivitetskalenderen (link), for nærmere information om ugens træningstilbud.